www.olepedersen.eu
Coverbillederne skifter jeg hver måned.
Jeg har sluppet Hillerød Øst, for en tid, Coverbilledet er et forårsbillede af anemoner taget for længe siden i Ganløse.
Byens Lopper i Helsinge starter d. 6. april, jeg er med, der er en lørdag midt i måneden hvor jeg skal assistere en Borger til DM i skydning, men ellers går alle sommerens lørdage med Loppemarked.
I år har jeg været med i Helsinge i 12 år, der er ikke stort overskud, men det er hyggeligt at møde mennesker og få en snak.
Hvad er det jeg skriver om?
Nu er det ikke daglig jeg opdaterer siden, jeg skriver om alt, om det jeg oplever, om noget jeg læser, om noget jeg har hørt, om noget jeg vil eller har tænkt, der er ikke nogen emner der går fri hvis jeg har en mening om det. Har du en kommentar er du velkommen til at sende en mail.
Nyeste indlæg:
03-04-2024.
Der tales meget om ”skærmtid”, især til børn, men udviklingen er gået meget hurtig, det synes dem, der måske ikke rigtig kan følge med.
I mit barndomshjem kom der først TV da jeg var ca. 9-10 år, min Far sagde: Hvad skal vi med TV, jeg kan jo ikke se det, (min Far var blind), vi kedede os ikke, vi hørte radio, radioteatret, Karlsens Kvarter, og andre hørespil.
Lørdag var der ”Gøg og Gokke”, på TV om eftermiddagen, jeg gik ind til Fru Jørgensen som boede til leje hos os, Fru Jørgensen havde TV, her fik jeg lov at se ”Gøg og Gokke”, der blev serveret vindruer og sodavand.
Der var heller ikke så stort program i TV, det var jo først i 60’erne, 5-6 timer om aftenen, og børne-tv lørdag eftermiddag, der var kun en kanal, Danmarks Radio/TV.
Nu har vi 100 kanaler at vælge, der er PC, Tablet, Smartfone med skærme der skal kigges på, når vi skal bestille mad på restauranter, foregår det også via skærm, vi køber ind via nettet, det kræver vi kigger på en skærm, det er nok ikke en god ide at begrænse skærmtiden for nogen, der kommer hele tiden ”nye skærme” der skal kigges på for livet kan leves.
Vi fik TV i 1966, i mit barndomshjem kom en ungkarl, der var Kammerat med min Far fra ungdommen, Børge hed han, han havde en Mor der boede på Alderdomshjem i Græsted, hun skulle have et TV, det fik hun men den gang var der ikke fjernbetjening, Marie som hun hed, kunne ikke gå, så Marie kunne ikke tænde og slukke, hun skulle ringe efter hjælp når tv'et skulle tændes og slukkes, det blev hun træt af, hun bad Børge om at fjerne tv'et, som så kørte det til Hillerød og forærede det til os, et 18" TO-R Tv. sikken en fest det blev.
Ældre Skriverier:
22-03-2024.
En statue af Winston Churchill i et boligkvarter giver anledning til debat i avisen, nogle er for andre imod.
Men hvorfor lige Winston Churchill? Goldschmidt som er Bygherre, vil hylde Churchills indsats under 2. verdens krig. I stedet for at hylde fortiden, det er 79 år siden krigen sluttede, burde der nok kigges fremad i stedet for.
Det havde måske været mere passende at rejse en statue af en kvinde, der er for tiden en diskussion om at der er for få statuer af kvinder der har ydet noget betydningsfuldt gennem tiden, og der er ikke mange statuer af piger.
Jeg synes statuer hører en svunden tid til, der må være andre måder at hylde mennesker på, der har fortjent en hyldest.
Man burde måske også tage tildelingen af diverse Ridderkors op til revision, det er en skik der stammer fra 16-1700-tallet, er vi ikke ”vokset” fra det? Der må være en anden måde at hædre på, end Kors, Bånd og Stjerner.
Staten/Sundhedsmyndigheder gør hvad de kan for at holde os ”friske”, rygestop, sund kost, ikke fysisk belastning.
Hvorfor skal vi være ”mega” gamle, Folkepensionister er dyre at holde i gang, det skal vi fordi vi skal holdes længere på arbejdsmarkedet, vi bliver færre Danskere i fremtiden, så manglen på hænder bliver ikke mindre, vi får for få børn.
Vi har slet ikke tid til børn, vi skal på arbejde, de få børn der er, bliver passet i institutioner, Bedsteforældrene kan ikke bruges, de arbejder også.
Det er godt jeg er blevet så gammel, at jeg sandsynligvis ikke oplever den nye tid.
25-03-2024.
Samfundet vil gerne have alle i arbejde, der er brug for ledige hænder, der hvor der mangler hænder er som ofte de dårligst betalte job, og måske også de hårdeste, så søgningen er ikke så stor.
Mange mennesker med handicap vil også gerne ud på arbejdsmarkedet, det kunne de for år tilbage, i dag er der ”ikke tid”, tempoet er skruet voldsomt i vejret, du skal helst yde fuld tid, så mange er på forhånd valgt fra.
Jeg husker at i mine unge dage, var mange med handicap ansat i det offentlige, nogle på kontor, nogle på materielgården, måske ikke alle på fuld tid, men de havde et job som de var glade for.
Min egen Far som var blind, havde lært Børstenbinderi og Kurvemageri på Blindeinstituttet, Far havde et værksted i kælderen hvor vi boede, her blev trukket børster og flettet kurve fra kl. 8 om morgenen til aftensmaden stod på bordet, kun afbrudt af kaffepauser og frokost.
Kom der gæster, stoppede arbejdet til de var gået igen. Der er vist ikke rigtig brug for Kurvemagere og Børstenbindere længere, de er ude, lige som Skærsliberen er forsvundet, på lige fod med mange andre job.
Ny natur ved motorvej? Naturen er der hvor det er ”naturlig” for naturen, man anlægger motorvej gennem et naturområde der rummer mange dyr og insekter samt planter der ikke er plads til andre steder, nu er så heller ikke plads til dem her?
Man laver en ny sø, en ny eng, og en ny mose, her skal det hele så flytte hen, planterne kan de nu nok flytte, men trives de der?
Dyr og Insekter lader sig nok ikke flytte, de gør det nok heller ikke af sig selv.
Vi er gode til at ødelægge naturen, vi kan ikke reparere den, det gør den selv, hvis vi giver naturen lov. Naturen har ikke en chance, vi kommer med gift, maskiner, bygninger og veje i et tempo, så naturen slet ikke kan nå at restituere, før vi finder på nye ødelæggelser.
Billeder fra byggeriet i Rågeleje
Strandgårdsvej i Rågeleje, som det så ud da vi købte det.
Alle rum var fyldt som dette, billedet er fra en af længerne, Hovedhuset var knap så fyldt.
16-06-2023.Grunden er ryddet og målt op.
Du kan følge byggeriet i Rågeleje på instagram, find det her:
Instagram.com/ejendomsselskabet#es290922#strandgårdsvej 1315
Er der ting du er interesseret i at spørge mere til, kan jeg kontaktes på mail
mail@olepedersen.eu eller tlf.: +45 21 64 42 14