I år havde jeg kartofler med, jeg havde også satset på ærter, men dem spiste sneglene, de tog også forårsløg, Persille og Purløg, jeg har dræbt mange, nu i efteråret skal jeg på jagt efter deres æg i hjørner og kroge, man kan bruge gift, men det bryder jeg mig ikke om.

Jeg er ved at være ”vinterklar”, der er en del der skal skæres ned, det kan jeg gøre i vinter, der er også en opgave med drivhuset, det er beklædt med trapez plade, der er nogle der skal fornyes, garagen skal også ændres lidt, jeg skal have en skillevæg op, materialerne er der, det er bare at gå i gang.

12-09-2024.

Jeg har megen ”brok” med, det er ikke fordi jeg er negativ eller ramt af depression, men der mange ting jeg ikke helt forstår, derfor stiller jeg spørgsmål, ikke kun her, det er nærmest ”risikofrit”.

Men også når jeg er ude i byen, taler vi om det, og ikke alle er enige i mine synspunkter, det skal de heller ikke være, vi har en debat.

Jeg har også prøvet på Facebook, jeg har ikke længere en profil, men der løb debatten som regel ud i sandet og vi endte et helt andet sted.

Nu nøjes jeg med siden her og vennerne ude i byen.

Jeg hørte i radioen forleden dag, Novo sænkede prisen på Ozempic fra 1400,- til 800,-, mod at medicintilskuddet ikke faldt bort? Hvem bestemmer Regering eller store virksomheder?

Novo gør det godt, de skaffer mange arbejdspladser, med gode lønninger, virksomheden betaler skat i Danmark, der kommer en del tilbage, den ros skal de have, man at de lige frem stiller betingelser for levering af medicin, er ikke i orden.

Samme dag er der et indslag om Museer der ikke har tilbud til Demente, der er kun tre Museer der direkte tilbud til Demente, det er skidt for kulturen mener nogle, nu kender jeg godt til demente, og min erfaring er at hvis personen har kommet meget på Museer, kan det nok give mening at komme der, men tro at man kan hjælpe demente ved at slæbe dem på Museer, hvor fremvisning foregår i et ”demensvenligt tempo og miljø”, holder nok ikke.

09-09-2024.

Mandag morgen, kl. 6 stod jeg op, jeg har ikke noget jeg skal, jeg er pensionist, der er god tid, der er ikke noget der haster. Sådan troede jeg det ville blive, det blev det ikke, jeg har hele tiden noget at se til, jeg keder mig bestemt ikke. Inden pensionen, troede jeg at jeg ville savne jobbet, det er ikke sket.

Jeg har nok at se til, vask og rengøring hjemme, i Annisse og Rågeleje er der græs og beplantning der skal holdes nede, Skytteklubben i Roskilde med Jan, ikke mindst Loppemarkedet i Helsinge. Det meste er i sommerperioden, der holder Skytteklubben ferie, vinteren kan godt være stille, men der er altid et eller andet at bruge tid på.                                                                                                                                                                          

Familie idyl som i gamle dage, (læs, da jeg var barn).

Eksisterer ikke mere, tiderne skifter, i dag er man sammen en tid, nogle siger: ”Vi er vokset fra hinanden”, selvfølgelig kan det ske, men det ligner det der sker på Christiansborg.

Hvis ikke man kan få sin vilje: ”Jeg vil ikke være med længere” ”jeg starter et andet sted”, det er der heller ikke noget i vejen med, tilbage står blot Børn, Bedsteforældre, hvis liv også bliver revet fra hinanden, det er næsten umuligt at opretholde tætte relationer, der komme nye partnere og bonusbørn, som kan være svære at ”komme tæt på”.

Der er ikke megen ”Morten Kock” over den måde at leve livet på.

Gæstfrihed.

Tja, det eksisterer vel stadig nogle steder, det var mere udtalt i min barndom og opvækst, i mine Forældres køkken var der tit gæster, naboer, bekendte kom forbi til en sludder eller en kop kaffe, nogle gik i kælderen hvor min Far havde værksted, her sad han og arbejdede, kom der gæster tog de en øl eller kom op i køkkenet og fik en kop kaffe.

Der var også en på vejen der holdt ”smugkro”, her kom der, som regel mænd og nogle få Kvinder, og drak øl, Alfred hed han ”Øl manden”, det foregik i Garagen, det var hans Mors hus, men Alfred brugte kælderen.

I et boligselskab i nærheden boede Holger, han havde også ”smugkro”, men det var et andet klientel, der kom her.

Flere boligselskaber havde etableret Billardklub i kælderen, billarden var bare en undskyldning for at gå ned og drikke øl. Billardklubberne er på tilbagegang, dels drikker man ikke øl længere i samme grad som tidligere, de brune værtshuse mærker det især, de svinder ind, og det med at komme uanmeldt på besøg, er heller ikke velset længere, man skal helst melde sin ankomst dage i forvejen.

Jeg har prøvet at komme på besøg, fordi jeg var i nabolaget, og når der bliver lukket op, kan man godt se at de tænker: ”hvad vil du?”, de siger det ikke, det ”lyser” ud af dem.

Gæstfrihed glider nok ud af sproget lige som Respekt, Ære, Værdighed, jeg tror ikke mange ved hvad disse ord betyder, det mærkes tydeligt i hverdagen.

07-09-2024.

Lørdag plejer at være ”Loppedag”, men i dag skal jeg til fødselsdag i Rågeleje, barnebarnet fylder år, så markedet for min del er aflyst, der er bare 3 lørdage tilbage af sæsonen, jeg plejer at sætte mine priser ned de sidste gange for at slippe af med det meste, jeg vil helst ikke have rester med når den nye sæson starter.  

Jeg har bestemt at blomster og grønt fra haven skal være ”hovedproduktet” til næste år, og lidt ”husflidsarbejde”, jeg vil forsøge i vinter at lave læderarbejde, det har jeg tidligere haft som hobby, man skal forny sig, behovet for Loppevarer må andre tage sig af.

Slamtørringsanlæg/slam på landbrugsjord, der har været flere artikler i vores lokale avis om dette, især er lugten det drejer sig om, at der så er tungmetaller og andre stoffer der er gift for miljøet, betyder mindre i den brede befolkning.

Grunden til den dårlige lugt fra slammet, skyldes at der ikke er et slamtørringsanlæg endnu, det er under opførelse? Så tænker jeg Hvad! Hvorfor bygge et rensningsanlæg og tage det i brug før det er færdig, det forstår jeg ikke.

Jeg kørte for flere år siden slammet væk fra det ”gamle” Rensningsanlæg på Kirsebæralle, det blev vandet presset ud af slammet, så det næsten var helt tørt, det lugtede, men man skulle tæt på.

Slammet blev kørt til Stigsnæs og blandet med træflis, derefter blev det lagt i miler (som kompost), og skulle formulde, efterfølgende blev det tørret og findelt, det blev brugt til sandblæsning.

Ideen var, at slammet var fyldt med tungmetaller og ved genanvendelse som sandblæsermaterialer, blev det yderligere tilført bl.a. tungmetaller, derefter skulle det så deponeres, ved at genanvende det, sparede man en deponering.

EU stod bag projektet og brugte mange penge på at få det til at fungere, men jeg tror det var afsætningen af produktet det kneb med.

Det er nok nærmere sådan, at slammet ikke skal være for tørt, for at blive fordelt med Gyllevogne, det er der ingen der skriver om. Tørring eller ej, så vil vores slam fra kloak og toilet altid lugte.

Børstenbinder.

De fleste vil vel spørge?  Hvad er en Børstenbinder, en Børstenbinder er en der ”trækker børster”, dvs. et stykke træ formet som f.eks. en opvaskebørste med huller i trækker man en tråd ned i hullet i børsten, man laver en løkke, i den løkke lægger man strået/håret ind i og trækker tråden tilbage, hullet er konisk, så hvis der strammet hårdt op bliver det siddende.

Min Far var Børstenbinder, det fag havde han lært på Blindeinstituttet i København. Som 12- årig kom han til Blindeskolen Refnæs i Kalundborg, hans Mor var død, (1936), Faderen stod tilbage med 6 børn, hvoraf min Far var den ældste. Efter 4 år på Refnæs, kom han til Blindeinstituttet i København for at fuldføre folkeskolen, derefter blev han oplært i Børstenbinderi.

Min Far kom til Hillerød i 1943, sammen med en Kammerat, Peter, de skulle bo hos Aksel Jensen på Ringvejen, (det nuværende Skovledet), den startede ved Skansevej og endte i en skovsti, der sluttede ved Kongevejen, (Københavnsvej).

Aksel Jensen var selv svagsynet og Børstenbinder, der var krig og det var ikke til at skaffe børster og koste, så det lavede Aksel og kørte rundt på cykel og solgte koste og børster til egnens bønder.

Nu kom der 2 Svende på værkstedet, der kom gang i produktionen. Men efter krigen 1946, kom der gang i børstefabrikkerne igen og håndtrukne børstevarer kunne ikke konkurrere på prisen.

Peter, min Fars Kammerat giftede sig med Aksels Datter, Minna, og de købte et Brødudsalg på Skansevej 14, med tilhørende lejlighed, Peter fik Børsteværksted i gården.

Min Far tog et kursus i Kurvemageri  på Blindeinstituttet og fik ansættelse i Bakkegade hos Kurvemager Viggo Mogensen, han fik en lille lejlighed på Skansevej hos Arne Skomager.

Er der ting du er interesseret i at spørge mere til, kan jeg kontaktes på mail

                  mail@olepedersen.eu eller tlf.: +45 21 64 42 14

                                     Copyright © olepedersen.eu