Slægtshistorisk tur.

                                      Slægtshistorisk tur til Langeland 17. juni- til 21. juni 1991

                                     som Inger havde arrangeret perfekt.

Vi startede fra Emdrupvej kl. 10:00. Grethe var kommet med tog fra Hillerød. Derefter gik turen til Korsør, hvor vi ankom i god tid.

Vi skulle sejle kl. 13 med Vognmandsruten. Det var en udmærket færge og billigere end den fra Halskov - så vi startede med at spare.

Grethe havde også håndmadder med og jeg havde Bjørnebryg og bæger med. Mad og øl nød vi oppe i salonen, hvor der var god plads. Sejlturen var også behagelig.

Da vi kom til Nyborg, kørte vi direkte til Svendborg og derfra ad dæmning og bro til Tåsinge, hvor vi besøgte Troense Skibsmuseum og drak kaffe i en antik dagligstue med plydsbordtæppe og ellers interessante ting.

Så kørte vi gennem Valdemar Slot som var meget imponerende - men vi var ikke inde ("vores tid var jo knap") - vi skulle jo nå Langeland til spisetid.  Vi kørte til Siø og derefter over en meget høj bro - og derefter var vi i Tullebølle.

På kroen fik vi anvist vores værelser, som var meget små, med smalle senge. Min var den eneste som var normal i bredden. Vi spiste middag kl. 18:30.

Aspargessuppe og meget mør skinkesnitsel - det var næsten som at være til sølvbryllup hver dag. Nå, det var så den dag.

Så vidt jeg husker, kørte vi en tur om aftenen og kom tilbage og drak kaffe og te - dette var ikke inkl. i prisen.

Nu har jeg taget fejl- vi kørte ikke den aften, men var ovre i en sidebygning for at se TV, der var ikke hyggeligt og så var der koldt. Derfor ovennævnte kaffe og te.

Så gik vi op på et af værelserne og sludrede over lidt bryg. Vi manglede meget en opholdsstue, eller et bord hvor man kunne sidde og skrive om aftenen hvad vi havde oplevet hele dagen.

Næste morgen vækkede mit lille vækkeur kl. 7.30.- men vi stod ikke op lige med det samme.

Da vi havde gjort os i stand - en ad gangen - gik vi ned til morgenmad, som var mellem 8 og 10. Også meget fint morgenbord.

Da vi havde spist, kørte vi kl. 10.30 til Sydlangeland. Vi kørte til Lindelse og Longelse.

Derfra til Hennetved og Skovsgård, som var en meget stor herregård, der var vognmuseum. Alle gamle vogne - selvfølgelig hestetrukne, ud for hver vogn stod der hvilken slags det var f.eks. en gig, ligvogn, slagtervogn osv.

Jeg har aldrig troet at der fandtes så store høstvogne som vi så der - der var 10 af slagsen. Jeg mener jo bestemt at min far har arbejdet der- også med at passe heste. Han talte meget om tiden på Skovsgård.

Vi så også området omkring Påø, hvor far og mor har boet - men ingen huse der sagde os noget. Det hørte under Skovsgård.

Moster Dora er født på Påø, som nok har været en ø for mange år siden. Vi kørte tilbage til vores kro, så vi var hjemme til at modtage Ruth, som naturligvis kom med rutebilen. Hun havde gjort ophold i Svendborg og set lidt på byen.

Derefter spiste vi middag: Stjerneskud og mør oksesteg. Denne aften kørte vi en tur og så lidt efter det vi skulle se efter planen næste dag. Lidt snak på sengekanten inden vi gik rigtig til ro.

Her fortsætter jeg med lidt fra første dag. Der skete nemlig det, at da vi kom til Nyborg kørte vi ind i byen og så Mellemgade 29, hvor jeg har været på ferie som barn og voksen hos min tante Mathilde og onkel Christian.

De havde pensionat og leverede mad ud af huset. Folk kom og hentede det ved køkkendøren. De havde meget travlt om formiddagen så jeg gik rundt og så på seværdigheder- bl.a. slot og voldgrave. Om eftermiddagen hyggede vi os og gik ture ud til skoven.

Tredje dag efter morgenmaden afgang kl. 10.30 til Nordlangeland. Vi startede i Snøde Sogn. Derpå Tranekær Sogn resten af dagen. Vi var i Asøe og Tranekær by.

Vi så det meget kønne slot, men nåede ikke Parken. Så var vi oppe og se kirken. Der var specielle stole til grevskabet som stadig er Ahlefeldt-Lauervig- i dag grev Preben og grevinde Brita.

Derefter var vi på kirkegården og traf en graver som var interesseret i slægt historie - og pludselig kom han i tanke om at der var et gravsted, hvor han lige havde vasket stenen- og TÆNK der stod meget svagt mine bedsteforældres navne.

Min faster Anna havde betalt vedligeholdelse af graven i 30 år - der er 1 år endnu. Faster Anna er jo også begravet der. Graven var meget velholdt.

Vi kørte til Bammeskov for at finde Vinkælderhuset, hvor min far er, født- og fandt også et sted hvor vi troede det måtte være.

Så gik Ruth og Inger ind til en dame, som viste meget. Så blev Grethe og jeg hentet ind. Det viste sig så at hun - som hed Johanne - som lille pige havde besøgt min farmor som jo hed Petrine- det er hende jeg er opkaldt efter.

Mor fik 10 kr. sendende fordi jeg blev opkaldt efter Petrine. Denne Johanne var med sin bedstemor hos Petrine som jeg aldrig tror jeg har set. Men jeg har set min farbror da jeg var ca 6 år. Min far og alle hans søskende blev kaldt "vinkælderbørnene", men huset var der ikke mere - dog så vi hvor det havde ligget.

Det havde sin egen historie: Man sagde at der var nogle spanioler der var kommet til Langeland og havde gravet en brønd i en stor dam og gemt deres vin der. Det var i 1809.

Vi tager nu til Tranekær igen - for der er meget endnu. Vi så min faster Annas hus - et meget lille rødt dobbelthus og der har jeg været med Paul i 1958 da Mary og Holger boede i Lohals. Buller gik i vandet sammen med dem - det ville han hellere.

I gamle dage hørte alt under grevskabet - alle fra husene arbejdede på slottet. Man faster vaskede og strøg m.v. hver dag for en krone om dagen - det var tider. Nu klarer herskabet sig med faste få tjenestefolk - så nu er husene nok blevet ejer huse. Efter turprogrammet skulle jeg give kaffe i Herskabsstalden og det gjorde jeg så: Dejlig kaffe med lagkage.

Der var også noget der hed Skvatmøllen - en gammel vandmølle fra tidernes morgen. Der tror jeg min faster har vasket. Gruekedlen stod der endnu. Det var lige over for slottet - så man kunne godt se det for sig - der var dog ikke blevet møntvaskeri, men udsalg af porcelæn, keramik og anden kunst. Alle de gamle bindingsværkshuse er meget velbevarede over hele Langeland. Skovriddergården lige bag kirken var der ikke mere.

På den har min far tjent i 14 år - mest som kusk for skovridderen og hans familie. Min mor har også været i tjeneste på Skovriddergården - vist nok som kokkepige - men hun var der ikke så længe.

Vi kunne have tilbragt mange timer i Tranekær - så smukt var der, og vi kørte også igennem 5-6 gange, men vi skulle jo også andre steder. Efter at jeg som sagt havde givet kaffe kørte vi til Bjerreby Skov, hvor vi fandt min farbrors hus.

Han havde været skovfoged og kaldtes Frederik Vinkælder. Det var kun en lille skov han havde- men han havde været en meget fin mand. Når han kørte til Tullebølles købmand og handlede, så kørte han i jumbe, men gik ikke ind i forretningen. De kom ud og tog imod ordre, og bragte varerne ud til jumben. Han tog hatten af for folk i byen, så alle kunne hilse igen. Huset han boede i var meget smukt - også bindingsværk Inger har billede af det.

Fjerde dag: Tullebølle sogn og Rudkøbing. På vejen dertil var vi i skræddervænget og talte med en Knud Eriksen. som Johanne sagde kendte noget til vores familie. Det viste sig at være rigtigt og efter at vi var blevet budt på kaffe, fortalte han om min fars søskende. Han havde kendt faster Anna og en onkel Karl, som han viste dyrkede grøntsager sammen med sin kone og hver uge solgte dem på torvet i Rudkøbing.

Derefter gik de begge ud og drak sig fulde - så var den dag reddet.

Det er meget at min far aldrig har fortalt om det - det havde lige været en af hans gode historier. Nå; Videre i teksten. Eriksen havde også kendt lærer Mogensen, som ordnede faster Annas pengesager - og sørgede også for at hun kom på plejehjem. Men han syntes det var synd for hende at hun ikke fik sine egne ting med.

Den smule hun havde, blev kasseret - men jeg arvede da 268 kr. og det var der flere der gjorde - søskendebørn der levede og ellers deres efterkommere. Efter dette gik turen til Rudkøbing, hvor vi spiste frokost på et cafeteria - lige over for min kusines forretning der hed Bay's Sko. Hun boede selv på 1. og 2. sal og ejede huset.

Johanne havde været sammen med fru Bay nogle dage før - men vi var i syv sind om vi skulle besøge hende da hendes søn var død et par uger før.

Grethe og jeg tog så tyren ved hornene og gik ind i forretningen. Her spurgte vi en ung dame efter fru Bay, og vi præsenterede os. Vi blev meget vel modtaget. Vi kendte selvfølgelig ikke hinanden, vi havde ikke set hinanden siden jeg var 18-20 år, men hun kunne ikke huske at hun havde set mig. Men huskede Hans og Cecilie.

Jeg kom hos hendes bror i Julius Bloms Gade og der boede hun i 3 måneder for at lære frisørfaget. Der kom vi lidt sammen. Svigerdatteren kom op fra butikken og drak frokostkaffe. Vi talte med det samme om dødsfaldet, så det var jo godt vi vidste det. De var meget fornuftige - han havde kun været syg nogle måneder og kunne ikke komme sig.

Så begyndte vi at tale om vores familie - vi havde jo fælles bedsteforældre. Hun var en meget frisk dame på 83 år, der havde bil og sommerhus. Hun havde besøgt faster Anna på plejehjemmet nogle gange fortalte hun. Hendes far var snedkermester med stort værksted og svende -Møbelsnedker. Jeg tror ikke de kom sammen med hans søskende, og min far og mor var jo flyttet til Sjælland- og det var en lang og dyr rejse dengang.

Så det var ikke noget man bare gjorde. Nå; men min kusine, som dengang blev kaldt Nulle blev meget glad for at hun havde noget familie hun ikke vidste af. Hun havde et billede af familien til en fest, som vi får tilsendt en fotokopi af. Hun serverede vin for os, og vi kaldte så på Inger og Ruth som var på museum og ude at se på byen.

Hendes far havde, da han var 90 år, skrevet om sit barndomshjem - og det fik vi taget kopi af i 4 eksemplarer. Så vi fik meget ud af den eftermiddag. Jeg fik også et knus af hende da vi gik - hun var helt bevæget, og håbede at vi kom igen en anden gang. Men det gør vi nok ikke.

Jeg har også oplevet så meget på de 4 dage så jeg lever længe på den tur. Alle de mennesker vi var i forbindelse med på Langeland, var meget venlige. Det er nok fordi de lever i sådan en køn natur - jeg tror det præger dem.

Efter denne oplevelse drog vi så tilbage til Tullebølle Kro, hvor vi indtog middagen: Store butterdejsskaller med høns i asparges og glaseret skinke med alt tilbehør. Da vi havde sundet os lidt, kørte vi igen ud til herregården Egeløkke som ligger på vestkysten midt på Nordlangeland. Her har Grundtvig virket 3 år som huslærer, hvor han forelskede Sig i den smukke og kloge Constance Leth som desværre var helt uopnåelig.

Han gennemgik dybe sjælelige kriser, som lagde grunden til den vækkelse Grundtvig afstedkom i det danske kulturliv. En bænk i parken bærer hans navn.

Inspirationen til "Der er et yndigt land" stammer også fra Langeland, skrevet at Adam Oehlenslager. Han var ofte gæst der og betaget af den smukke natur ca. 1800.

Da vi kom tilbage til kroen, ville vi gå ind i Slyngelstuen for at få en lille forfriskning, men der var desværre alt lukket, så vi måtte tage til takke med Bjørnebryg på værelset. De andre 4 gæster kom så hjem - de havde truffet hinanden på en aftentur. Så blev vi inviteret hen med vores glas og fik en lille gewesen, den ene havde i en dunk. Vi havde vores stole med og sad på en lille afsats under en bjælke og havde det morsomt som afslutning. Så sov vi godt.

Femte og sidste dag.

Næste morgen pakkede vi ret hurtig vores habengut, gik i bad og så ned til morgen mad. Det sidste måltid i Tullebølle. Vi havde ordnet regnskabet om aftenen, så det var nemt.

Vi fulgte så Ruth til rutebilen lige uden for kroen og vinkede farvel. Derefter hentede vi vores bagage, pakkede vognen og kørte fra Langeland til Tåsinge hvor vi gjorde ophold ved Bregninge Kirke, hvor der er en meget flot udsigt over øen.

Videre kørte vi over Fyn til Nyborg hvor vi spiste frokost. Så var tiden inde til vi skulle med færgen. Der var mange der skulle med den dag - det var jo fredag, men Inger klarede pynten som om hun ikke havde bestilt andet. Hun var en god Chauffør og guide. Vi kørte så den lige landevej fra Korsør til København, og satte Grethe af ved Emdrup Station, og sluttede så her på emdrupvej 79.

Vi fik en lille tår at drikke. Så kørte Inger hjem til Brønshøj.

Vi syntes alle 4 at vi havde haft en begivenhedsrig tur - meget vellykket uden uheld af nogen art.

Agnete Hamann 1. juli 1991.

Efter den tur, fik Agnete lyst til at skrive mere, læs det på Barndommen i Sundbylille.

Copyright © olepedersen.eu