Fortællinger fra mit liv.

Min Familie.

Undersider: Min Far er fra Nordjylland - Min Mor er fra Alsønderup. - Grethe og Thomas Bryllup 1954 - Bedstefars Dagbog -

Min slægts historie interesserer mig naturligvis og min interesse starter faktisk med at min Mors Moster, Agnete Hamann, efter en tur til Langeland, sammen med min Mor Grethe Pedersen, min Søster Ruth Christensen og Agnete Hamanns datter Inger Hamann, skriver en beretning om turen og hvad de har oplevet. Læs om turen her.

Hos en slægtning fandt de følgende beretning, skrevet af min Oldefars bror i 1952. Læs beretningen her.

Her er min Far, Thomas med mig på armen ved min barnedåb i september 1956 .

Mit liv får sit udgangspunkt i Hillerød, for at være helt præcis 30. juni 1956 bliver jeg født i Grønnegade nr. 9 1. tv. Fødslen foregår hjemme med en Jordemoder og Dr. Johannes Bentsen som var vores læge.

Vores Lille Familie bestod af min Mor, Grethe 31 år, min Far, Thomas 32 år, min Søster, Ruth 6 år. Ruth blev født før Grethe mødte Thomas. Thomas fik på grund af manglende syn Invaliderente, Thomas var født med øjensygdommen Grøn stær og var i en alder af 23 blevet helt blind, Thomas var uddannet Børstenbinder på Blindeinstituttet og havde tillært sig Kurvemageri, han havde indrettet et lille Værksted i udhuset hvor han ”trak børster” og flettede Kurvevarer, Thomas lavede en del for Blindes Arbejde i København, varerne blev så kørt frem og tilbage med Fragtmand.

Familiens indkomst bestod af min Fars Invaliderente på 185 kr. om måneden og hvad han tjente på Værkstedet, min Mor var hjemmegående og passede have, hus, mand og børn, hun syede meget, jeg tror det meste af det tøj vi gik i var hjemmesyet, min Mor hæklede og strikkede også trøjer, huer og vanter til os, så hun havde vist nok at gøre.

Min vores lille familie i stuen i Grønnegade.

Thomas på værkstedet.

Tustegning fra 1995.

Huset i Grønnegade 9 havde mine Forældre købt da de blev gift i 1954, en gammel kasse der hed ”Bonne Esperanto”, det er latin og betyder noget i retning af: ”Godt Håb”, det var der nok også brug for.

Det bestod af 4 lejligheder, 2 i stueetagen og 2 på 1 sal, lejlighederne var opvarmede ved Kakkelovne, i Køkkenet var der Bygas fra Gasværket i Frederiksgade til madlavningen der foregik på Gasapparater, min Mor havde 2 Gasapparater til rådighed i sit Køkken, der var kun koldt vand, Køleskab og Fryser var opfundet, men var ikke noget almindelige mennesker ejede.

Hvordan de havde fået råd til at købe hus med den indtægt ved jeg ikke, men min Far som var en god økonom har nok haft lidt på Bankbogen og han fortalte en gang at han havde fået et billigt lån gennem Blinde Samfundet og mine Bedsteforældre har måske kautioneret for et lån, der var jo også en lejeindtægt fra de 3 andre lejligheder i Ejendommen.

Min søster Ruth, med mig på skødet på trappen i Grønnegade.

I de øvrige lejligheder i huset boede i stuen til højre Faktor Hansen med Frue, et midaldrende ægtepar, hvor børnene var flyttet hjemmefra og han var ansat som Faktor på Frederiksborg Amts Avis, fruen var hjemmegående.

Toilet og Bad var der ikke i huset, der var Lokum med en spand der skulle tømmes, i gården var der et muret udhus, hver lejlighed havde 2 små rum i dette udhus, 1 til brænde og koks til Kakkelovnen og 1 hvor der var Lokum, spandene blev tømt en gang om ugen, det blev gravet ned i haven, der var en stor urtehave på omkring 100 M2 hvor alt ”Gødningen” blev gravet ned, jeg tror det meste af det frugt og grønt vi spiste kom fra haven, det vi ikke spiste frisk, syltede og henkogte min Mor. I udhuset var der Vaskehus med en Gruekedel hvor der blev fyret op når der skulle vaskes tøj, alt tøjvask foregik ved håndkraft, når der skulle bades blev der varmet vand i Gruekedlen og så badede man i en balje på gulvet, små børn som mig blev vasket og badet i køkkenet.

Her er jeg i kravlegården.

I stuen til højre boede Skomager Sørensens, også et midaldrende ægtepar hvor datteren var flyttet hjemmefra, han havde Skomagerforretning på Ndr. Banevej ved siden af Skolen og Fruen var hjemmegående, de havde også bil, en Opel Kaptain sort med blanke pyntelister, Skomager Sørensen gik også på jagt, han lejede jagten hos mine Bedsteforældre i Alsønderup og kom hver søndag og gik en tur rundt på jorden til ejendommen, når det var sæson for jagt havde Skomageren bøssen med, min Bedstefar sagde altid: ”Jeg har aldrig hørt Skomageren løsne et skud i de 25 år han har haft jagten, han kommer nok for at slippe for Konen nogle timer”.

På første sal til højre boede Familien Nielsen, Mand og Kone med sønnen Poul, Poul var vist på samme alder som min Søster Ruth, hvad de lavede og levede af ved jeg ikke.

Til venstre boede vi selv, man kom ind i en lille Entre med dør til stuen og til et værelse hvor mine Forældre sov, fra stuen kom man ud i Køkkenet, hvor der var endnu en dør til et lille værelse, her sov min Søster og jeg.

Ruth og Jeg.

Mine første år i Grønnegade har jeg ikke megen erindring om, det jeg ved, har jeg fået fortalt eller erfaret senere, vi flyttede fra Grønnegade december 1959, men kom på besøg i gaden op gennem 60’erne sammen med mine forældre, dels i ejendommen da min Fars Ungdomskammerat Flemming og hans Kone Tove havde overtaget vores lejlighed, men også hos Tobakshandler Holger Jensen i Grønnegade 1, hvor min Far købte pibetobak og der var altid en øl i baglokalet og jeg fik gerne sodavand og måske også is, Holger Jensens Kone havde Ismejeri og Brødudsalg ved siden af, vi kom også hos Smeden Svend Jørgensen i Grønnegade 11 han lavede hanke og kroge til min Fars produktion af Cykelkurve, der var også en Karetmager der havde værksted i bunden af Jensensvej hvor min Far fik lavet træbunde til cykelkurve og aksler til dukkevugger som han flettede af pil og peddigrør. Der var i det hele taget rigtig mange Butikker og virksomheder både i Grønnegade og Løngangsgade dengang, men de forsvandt langsomt op gennem 60’erne og 70’erne hvor begge gader blev sanerede, og nu er der kun boliger.

Min Mor havde også et par veninder vi af og til kom på besøg hos Inger Christensen på Møllersvej og Boline Pedersen som også boede på Møllersvej samt min Mors Skoleveninde fra Alsønderup Ella Knudsen som boede på Frederiksværkgade oven på en Købmandsforretning.

Min Søster Ruth begyndte at gå i skole på Nyhuse skole som i midten af 60’erne blev nedlagt som skole og bygget om til Rådhus, Nyhuse og Hillerød blev en Kommune ved en sammenlægning i 1966.

Alderdomhjemmet i Grønnegade, vi boede lige over for.

Et par anekdoter fra Nyhuse.

Jeg har fået den fortalt af en ældre dame som selv oplevede det, alle der er nævnt er døde i dag, så jeg træder vist ikke nogen over tæerne. I Løngangsgade, i begyndelsen af 60'erne, boede Preben og Lone i et af kommunens huse ”Udriddergården” og i en del af huset havde Preben fundet ud af han kunne have duer, en dag kommer sognerådsformanden til Preben og siger at kommunen skulle bruge de rum han brugte som dueslag, til en familie som var blevet husvild, Preben var en ”flinker” mand og ville aflive duerne, han nåede dog ikke at fjerne duelort m.m. før familien rykkede ind, og midt i alt møget satte familien deres ejendele og der boede de så med børn og det hele.

Sammenlignet med i dag, hvor der en voldsom diskussion om fattigdom, virker det jo helt grotesk, men som Lone sagde da hun fortalte historien: De var sgu lykkelige for bare at få tag over hovedet.

Boline

Jeg husker bl.a. Boline som boede på Møllersvej helt ned til åen hun var en 5-10 år ældre end min Mor, jeg tror de plukkede bær sammen om sommeren, Boline havde mange børn og en mand der drak, huset de boede i trængte til tapetsering mente Boline og gav manden besked om at tage tapetbøger med hjem fra farvehandleren, dengang var det sådan at man gik til farvehandleren og hentede nogle store tapetbøger hvis sider var 30x50 cm. Lapper af forskelligt tapet så man som kunne vælge tapet ud fra. Der skete bare aldrig mere, tapetbøgerne blev liggende, de skulle normalt afleveres efter en uge, til sidst mistede Boline tålmodigheden, hun skar alle siderne ud af bøgerne og tapetserede med dem, så farvehandleren fik aldrig bøgerne tilbage men Boline fik tapetseret.