Min Far er fra Nordjylland

Min slægts historie interesserer mig naturligvis og min interesse starter faktisk med at min Mors Moster, Agnete Hamann, efter en tur til Langeland, sammen med min Mor Grethe Pedersen, min Søster Ruth Christensen og Agnete Hamanns datter Inger Hamann, skriver en beretning om turen og hvad de har oplevet. Læs om turen her.

Hos en slægtning fandt de følgende beretning, skrevet af min Oldefars bror i 1952. Læs beretningen her.

Min Far, Thomas Pedersen som spæd.

Min Far er født d. 14. november 1924 i Stenum, som ligger mellem Brønderslev og Løkken.

De var tre søskende, Thomas (min Far), Peder (Onkel Per) og Jens. Deres Mor og Far, Mette Marie og Peder, jeg ved ikke om de var gift, og min Farfar Peder forsvinder ud tidligt, han dør i 1929.

Efter hans død, finder min Farmor en ny mand i 1929, Jens Thorvald, og sammen får de Richart og et par tvillingepiger, Edith og Elly. Der er nu 6 halvsøskende.

 

I 1936 dør min Farmor, Mette Marie, og Jens Thorvald står alene med 6 børn, den ældste, min Far og de yngste var tvillingepigerne på 4-5 år.

Min Far er født med øjensygdommen Grøn stær, som der ikke var behandling for i 1920’erne, men går i almindelig folkeskole til han er 12 år gammel. Ved hans Mors død i 1936 bliver Jens Thorvald og Lægen enige om at sende Thomas (min Far) på Blindeskolen Refnæs i Kalundborg.

 

Det første "hold" børn.

Thomas, Per og Jens.

Min Fars "rigtige" Mor, Mette Marie og Mormor, børnene har jeg ikke "styr" på

Jens Thorvald finder en ny kone, Herdis, hun har et barn, Bendt Ole, og de får yderligere to børn, John og Svend. Så de første børn og de sidste er slet ikke familie, men det var Herdis og Jens Thorvald jeg lærte at kende som Farmor og Farfar.

Min Far, Thomas som 4 årig.

Herdis og Jens Thorvald

Thomas 1'ste Klasse, Thomas er nr. 3 i bagerste række.

Min Far, Thomas er på Blindeskolen i Kalundborg til 8 klasse, herefter kommer han på Blindeinstituttet (1939) på Kastels vej (der gamle institut), her gennemfører han 10 klasse og bliver udlært Børstenbinder.

På den tid er der ikke så mange muligheder for blinde, hvis man er musikalsk kan man blive Pianist, Organist og Klaver og Orgelstemmer, hvis ikke, bliver man Børstenbinder eller Kurvemager.

 

Elever på Refnæsskolen i Kalundborg.

Thomas Pedersen kommer til Hillerød i 1943.

I 1943 da uddannelsen som Børstenbinder er færdig, finder Thomas, sammen med en Kammerat, Peter Mortensen, arbejde i Hillerød, det er hos en Aksel Jensen der bor på Ringvejen (det nuværende Skovledet), Aksel Jensen har Børstenbinderi i Baghuset til sin ejendom, de producerer børster og koste som bliver afsat til Blindes arbejde, Hillerød Kostefabrik, og Aksel Jensen kører om sommeren på landet og sælger koste til landbrugerne, Aksel Jensen er selv svagsynet, men da trafikken er begrænset på den tid klarer han det på en budcykel. Thomas og Peter bor hos Børstenbinderparret Karla og Aksel Jensen som har 3 børn, Minna, Arne og Kurt.

Peter Mortensen, fotograferet på Skansebakken.

Peter Mortensen bliver kæreste og senere gift med Aksel Jensens datter Minna, de får lejlighed på Skansevej 14, hvor Minna kan overtage et Brødudsalg med tilhørende lejlighed.

Min Far Thomas får lejlighed på Skansevej 12, hvor Arne ”Skomager” har et hus med forretning.

Efter Krigen er der kommet gang i Børstefabrikkerne så det bliver småt med arbejdet, min Far tager et kursus som Kurvemager på Blindeinstituttet og får arbejde hos en Kurvemager i Bakkegade (1948-54), Mogensen hed de.

Min Fars bror Richart, har tjent i en plads på Bornholm, og da han skal vende hjem, vil han inden han tager hjem til Ålborg, besøge sin bror i Hillerød, de fester på bl.a. Skovlyst som lå på Københavnsvej, som andre unge mennesker, og til en privat fest på Teglgårdslund møder Richart en pige der er "i huset" hos Fru Willerup på Petersborgvej, Betty, de bliver kærester. Richart må finde arbejde i Hillrød, det får han på Ladegårdsmøllen.

Det viser sig at Betty har en søster der er kommet hjem fra en plads på Fyn, og har en baby med under armen, hun bor hjemme hos deres forældre i Alsønderup, og det er jo hverken ”in” eller nemt at være enlig Mor i 50erne, så får Richart og Betty den geniale ide, at Thomas, som min Far hedder, skal have en Husbestyrerinde og det kunne jo være Grethe, som Bettys søster hedder, altså en rigtig win/win situation.

Det ender som det skal, Grethe og Thomas bliver kærester og bliver gift, Ruth som Grethes datter hedder, bliver adopteret af Thomas.

 

 

Det første billede: Aksel og Karla Jensen, Thomas's arbejdsgivere i 1943. Billede nr. to: Thomas, Arne Skomager med frue, Richard, Poul og Grethe, Kaj og Ebba. Billede nr. tre: Hr. og Fru Mogensen fra Bakkegade.

Copyright © olepedersen.eu