Bedstefars Dagbog.

Min slægts historie interesserer mig naturligvis og min interesse starter faktisk med at min Mors Moster, Agnete Hamann, efter en tur til Langeland, sammen med min Mor Grethe Pedersen, min Søster Ruth Christensen og Agnete Hamanns datter Inger Hamann, skriver en beretning om turen og hvad de har oplevet. Læs om turen her.

Hos en slægtning fandt de følgende beretning, skrevet af min Oldefars bror i 1952. Læs beretningen her.

 

Min Bedstefars Dagbog.

Min Bedstefar der var født i 1897, stammer fra Ølstykke, men boede hele sit voksenliv (1924-1973) i Alsønderup, hvor Han og Mormor havde en lille ejendom på 12-13 tdl.

Billedet til venstre er Dora og Frits med den førstefødte, Grethe.

 

Således skriver han:

Mine Mærkedage:

Første gang set solen d. 4. april 1897.

Begyndt min skolegang d. 1. maj 1904.

Første gang ude at tjene d. 1. maj 1908.

Afgang til Hjemmet igen d. 1. november 1909.

Udgang af skolen og konfirmeret d. 4. april 1911.

 

 

Frits og Dora

Dora og Frits.

Ud at tjene hos Th. Willumsen d. 1. maj 1911.

Hjemme igen efter 2 års forløb d. 1. maj 1913.

Karl hjemme fra d. 1. maj 1913 til d. 23. november 1913.

Afrejse til Argentina d. 23. november 1913.

Hjemkomst fra Argentina d. 26. april 1914.

Gået på løst arbejde fra 1/5 - 22/10 1914.

 

Kommet i Mejerilære d. 22. oktober 1914.

Opholdt mig på Aastrup Mejeri fra 22. oktober 1914 til 29. oktober 1915.

Ferie fra d. 29. oktober til 3. november 1915.

På Dreslette Mejeri fra 3. november 1915 til 1. maj 1916.

På Mejeriet ”Grøndal” Horne fra 1. maj til 1. november 1916.

Elev på Frederiksborg Højskole fra 3. november 1916 til 1. april 1917.

Mejerist på ”Kildebæk” i Ølsted fra d. 1. april 1917 til 11. august 1917.

 

 

Indkaldt som soldat, (infanterist), 14. august 1917.

Deraf Høveltelejren 4 måneder. I København 2 måneder. På Amager 2 måneder. Avedørelejren 3 dage.

Overflyttet til Rekylkorpset ”Store Vejlegård” Vallensbæk, afrejse til Baraklejren på skydebanen, til skydning i Frederiksværk, afgang til Kildebrønde Kro.

Tilbage til afdelingen d. 23. september 1918 i Greve Lejren, afrejse fra Greve Lejren til manøvre ved Stevns d. 25. september 1918.

Færdig med manøvren d. 4. oktober 1918 og afgang til Klampenborg. Efter fjorten dages forløb, afrejse til Skovlejren Amager.

D. 13. november 1918 færdig med soldaterlivet og hjemsendt.

Hjemme fra d. 13. november 1918 til 27. november 1918.

 

 

Hjemme fra d. 13. november 1918 til 27. november 1918.

Ankommet til ”Paradisgården” 27. november 1918, afgang fra ”Paradisgården” til Ølstykke d. 1. maj 1919.

Ankommet til ”Bakkegården” Saltrup pr. Græsted d. 4. maj 1919, afgang d. 1. november fra ”Bakkegården” Saltrup.

Ankommet til J Svendsen Fiolstræde Dragør d. 4. november 1919. Afgang fra Dragør d. 1. maj 1920 til Ølstykke.

Ankommet til ”Kærgård” Tostedmark Ølstykke d. 1. maj 1920, afgang fra ”Kærgård” 31. oktober 1920.

Ankommet til ”Stiesholm” Søsum pr. Veksø d. 2. november 1920, afgang d. 1. november 1921.

Ankommet til ”Gadegård” Jørlunde d. 2. november 1921. Bortrejst fra ”Gadegård” d. 1. maj 1923.

Ankommet til ”Egebjerg” Tostedmark Ølstykke d. 3. maj 1923, rejst fra ”Egebjerg” d. 1. november 1923.

Ankommet til ”Sandkildegård” Uggeløse pr. Lynge d. 1. november 1923, afrejst fra ”Sandkildegård” d. 2. marts 1924.

 

Overtaget min Ejendom i Alsønderup d. 14. marts 1924.

Bryllup d. 4. april 1924.

Fået min førstefødte, en datter på 7,5 pund, døbt i Alsønderup Kirke d. 26. april 1925, født d. 14. januar samme år.

 

Andre mærkedage Bedstefar har nævnt i dagbogen:

D. 14. april 1912 Titanic forliser. D. 1. august 1914 Verdenskrigens begyndelse. D. 3. november 1918 Revolution i Tyskland. D. 11. november 1918 Verdenskrigen begynder våbenstilstand. November 1919 Revolution i Tyskland.

1920 Verdensfredens officielle undertegnelse og i ikrafttræden. Marts 1920 Folkeafstemning i Sønderjylland.

 

Mine Oldeforældre:

Anders Peder Andersen.

(født 2. juli 1855 i Tårnby, hans far var smed, da Anders Peder var ca. 7 år flytter de til Ølstykke).

Dorthea Marie Fritz (født 1861, hun havde været gift før, og havde mistet manden og en datter, Anna Oline.)

De bliver gift i Ølstykke kirke 20. november 1891.

 

De får 5 sønner:

Niels Peder Andersen født 24. april 1893.

Niels Peder boede i Ramløse blev gift med Alma, der ventede et barn (Dagny) da hun mødte Peder, men han var gik ind som far, han står også som far i kirkebogen, hendes rigtige far var en russisk artist, det var en offentlig hemmelighed.

 

Hans Olaf Andersen født 28. november 1894.

Hans Olaf boede i Ammendrup, han var alene og havde et landbrug, hans sidste tid var i Alsønderup, han fik en svulst i hjernen.

 

Karl Fritz Andersen født d. 4 april 1897.

Karl Fritz Andersen har arbejdet på Gadegård i Jørlunde, som fodermester, da var Gadegård ejet af Jørgen Pæsen, han bliver gift med min Mormor Olga Theodora Franziska Hansen (Sundbylille) i Jørlunde Kirke d. 4. april 1924 ved Pastor Barfod og de købte et landbrug på 14 tdr. land i Alsønderup.

 

Laurits Kristian Andersen (Christian Fritz) født 31. august 1899.

Han var døbt Lauritz, men han skiftede navn efter han havde været på Fyn, på Bernstoffminde efterskole, han var til mænd, han havde været uterlig over for nogle drengeelever, han blev dømt, var også i fængsel, efter dette tog han andet navn Christian Fritz, blev ansat på St. Restrup, var meget afholdt på skolen og egnen. Han blev begravet på Sønderholm kirkegård.

 

Aksel Frederik Andersen født 21. juli 1902. Boede på Fyn.

Mine Tipoldeforældre:

Forældre til min oldefar:

Niels Andersen født i Ballerup

Ane Kirstine Hansdatter født i Herlev

Børn: Min Oldefar: Anders Peder Andersen født Tårnby 2. juli 1855

Forældre til min oldemor:

Frits Petersen og Kirsten Olsdatter Skenkelsø.

Børn: Min Oldemor:

Dorthea Marie Fritsdatter født i Skenkelsø Jørlunde sogn d. 4. nov. 1861.

Gift første gang med Hans Søren Olsen. Får en Datter i dette ægteskab, Anna Oline Olsen født 21. maj 1886 død. d. 30. juli 1887.

Denne side af familien kan følges tilbage til 1720 (oldefar) og 1793 (oldemor).

 

Bedstefar nævner også disse datoer i Dagbogen:

D. 14. april 1912 Titanic forliser.

D. 1. august 1914 Verdenskrigens begyndelse.

D. 3. november 1918 Revolution i Tyskland.

D. 11. november 1918 Verdenskrigen begynder våbenstilstand.

November 1919 Revolution i Tyskland.

1920 Verdensfredens officielle undertegnelse og i ikrafttræden.

Marts 1920 Folkeafstemning i Sønderjylland.

 

Copyright © olepedersen.eu